Allerførst en stor weekend hilsen og tak for samværet denne uge. Jeg håber du vil læse det hele jeg skriver.
Jeg håber ALLE kommer ned i konfliktbutikken mandag klokken 8.30. Jeg tror det er nødvendigt at vi lige får talt sammen alle sammen om hvad der sker og hvordan vi har det. Og bare får set hinanden. Personligt kunne jeg godt tænke mig at komme på arbejde igen, selvom det da er en ret god følelse at mærke det sammenhold, som der er ikke alene blandt os selv, men skolerne imellem. Det er fedt at tale med kollegaer andre steder fra og høre, hvordan de har det i hverdagen.
Og så mødes vi igen mandag morgen 7.30 på Ringstedvej. Os der vil og kan. Det er hyggeligt og det er forbavsende så mange der hilser venligt på os. Mød gerne op, for jo flere vi er, jo større virkning.
Mandag er der også løb på torvet klokken 10.
Hvad jeg gerne vil tale om mandag er flere aktiviteter. Ulrika er kommet med alle tiders idé, som jeg vil føre ud i livet. Den går ud på, at vi vil mødes med vores elever og vise, at vi savner dem, og vise andre, at der er mere i vores job end bare fag. Vi vil derfor ALLE mødes på Gymnasievej ved en parkeringsplads ved Wika imellem 9.30 og 10.35 på tirsdag. Efter vores møde mandag vil vi lave plakater og annoncere dette og hænge op i nærheden af skolen, og få vores tjenestemænd til at sprede rygtet blandt eleverne.
Tirsdag er der fælles lærermøde i Ringsted klokken 19.00. Det er for alle lærere på Sjælland, der har lyst til at mødes og høre, hvordan det går andre steder. Jeg tager med, og skulle du have lyst til også at deltage, så svar mig på SMS (26286249) inden søndag aften. Jeg skal svare kredsen, så de kan arrangere fælleskørsel og plads mandag formiddag.
Ellers ønsker jeg jer alle en rigtig god weekend.
Hilsen Henning
JA! "Savne"-aktion! God idé, Ulrikka!
SvarSletAng. tidspunktet for "Savne/Kramme-aktionen" er det måske ikke optimalt? Jeg ved ikke hvor mange der børn er hjemme i løbet af formiddagen, ville vi ramme flere hvis det evt var om eftermiddagen, hvor SFO'erne åbner.... Lad os snakke om det mandag.
SvarSlet