Hej alle!
Allerførst mange tak for både mødet i Bjerggade og vores frokostarrangement hos Michael. Det var hyggeligt.
Og så til de sidste informatnioner.
1: Der bliver ikke udbetalt feriepenge denne månede. Vi talte om det i Bjerggade, og jeg sagde nok så frejdigt, at det intet med vores konflikt at gøre, og det har det heller ikke. Dog har KL bestemt, at de ikke bliver udbetalt før konflikten er overstået. Det er for at lægge pres. Hvis vi får pengene til næste udbetaling vil vi med lånet jo ikke kunne mærke, vi fik mindre udbetalt. Altså underlader de. DLF ser det som en klar overskridelse af loven, men KL har faktisk fortolkningsretten indtil den har været i faglig ret. Det er den anmeldt til, men det varer et stykke tid, før de kommer med en afgørelse. Ergo får vi dem ikke. Og som nævnt, så er det for at presse os endnu mere.
2: Ang. lån skal de ansøges inden 25. april hvis de skal nås at blive udbetalt inden den første. Ved ansøgning derefter bliver det først til næste månede.
3: Alle får lån - næsten. Der har været tvivl, hvis man nu var i RKI. Da det er foreningens penge har man nu fået grønt lys til ikke at kreditvurdere medlemmerne. Der er dog lige en gruppe. Hvis man er gået personligt konkurs, så er det i følge lovgivningen forbudt at optage lån. Man kan derfor ikke få et lån. Skulle nogen have fået denne dom, så skal man henvende sig til sin TR og så får man en anden form for hjælp.
4: Vi er i Roskilde i morgen. Man har jo givet Ida besked. Skulle nogen mangle kørelejlighed, så kontakt mig eller Yael. Vi har plads til en enkelt til.
5: Vi har i kredsen aftalt, at vi holder lidt igen med dette borgerbrev/forældrebrev, da der var stor skepsis om dette. Der bliver arbejdet på et andet koncept, måske i form af annoncer eller flyers.
6: Jeg vil holde endnu et faglig klub møde næste uge. Jeg informerer herigennem.
7: Der er aftalt følgende fælles arrangementer. Der kan komme flere til,.
Fredag d. 19. april - Bolle-bagningskonkurrence og fællesspisning
- Vi mødes kl. 9.00 i Konflikt-butikken og spiser morgenmad sammen
- Medbring hjemmebagte boller og vind biografbilleter
- Kredsstyrelsen har indkøbt smør og pålæg.
- Medbring venligst service til egen brug
Fredag d. 19. april - Demonstration på Stænder Torvet i Roskilde kl. 12.00
- Fælles transport med bus fra Konflikt-butikken kl. 10.30.
- Flere talere b.la Anders Bondo
- Musikalsk indslag ved Lockout-Kings samt Peter & De andre kopier
Mandag d. 22. april - Fakkeloptog fra Køge Torv kl. 19.00
- Det er muligt at støde til på Lystbådehavnen/Nordstranden kl. 20.00
- Egen familie, elever og forældre er inviteret
- Hele kystlinjen vil blive lyst op, da kredse på Østkysten vil lave samme aktion som vi
- Fælles fakkeloptog fra Køge Torv til Lystbådehavnen i Køge
- Tale ved en forælderrepræsentant
- Vand og øl kan købes til en billig penge
- Der vil være kage til børn og barnlige sjæle
Kredsstyrelsen mangler frivillige til at bage kage til arrangementet og til at sælge ØL og vand. Kontakt venligst Heine på Hera@dlf.org
Onsdag d. 24. april - "Vinke-aktion"
- Vær synlige og vink til trafikanter på de større veje kl. 7.30-8.30
- Lærerkredsene langs Gammel Køge Landevej gør aktionen samtidig
Torsdag d. 25. april - Konflikt-butikkens Lockout-band spiller op
- Bandet spiller nye og gamle numre i Cafe O' Flanagans' gård kl. 13.30-15.00
- Fredagscafeen er rykket til "flanen". "Flanen ligger på gågaden lige over for Køge kirke. Kom og nyd solen og hinandens dejlige selskab til tonerne af vores Lockout-band
- Elever og forældre er også inviteret til denne aktivitet
Mange hilsner
Henning M.V
Musikgruppen på tværs af skoler er meget aktiv. Deltagerne hygger sig, og gruppen giver mulighed for at mødes om en fælles interesse.
Kredsstyrelsen vil meget gerne koordinere flere grupper på tværs af skolerne.
Jeg hader at hygge mig. Hilsen Muggensmølf.
SvarSlet