torsdag den 25. april 2013

Det går hurtigt

Jeg ser på Personaleintra, at Lone har inviteret til morgenkaffe mandag morgen, og at der også er møde om eftermiddagen. Regner med vi bare skyder vores møde til efter hendes møde. Håber det er ok.

Hilsen
Henning

Ovenpå dagens nyhed

Nu mødes vi jo på skolen alle sammen mandag. Altså flytter vi møde i faglig klub til klokken 13.40 og til lærerværelset.

Eneste punkt på dagsordene;

Evaluering af lockouten.

Skriv gerne til mig, om I kommer. Vil gerne have et likke overblik over, hvor mange der kommer.

Hilsen
Henning

onsdag den 24. april 2013

historieundervisnig på torvet

lørdag d. 27.april vil der igen være historieundervisning sammen med Frederik VII på Torvet i Køge - vil een eller anden skrive det på  opslags"tavlen" i konfliktbutikken? jeg kan ikke nå at komme der selv - men nyder at koncentrere mig om noget andet - i Holbæk vogter lærerne over Rådhuset til hest (i dag i hvertfald)- det ser flot ud - overvejer om vi måske skulle have noget sjovere tøj på om morgenen ved krydset - er det mon en ide?? - hilsen Marie

Billeder fra Fakkeloptoget mandag aften

 

Og så lidt fra mig selv

Jeg vil lige følge op på de ting, som vi talte om i mandags.

Først kommer der fællesaktioner fra kredsen og hovedforeningen nu. Man er klar over, at krafterne er ved at slippe op og det kan være svært at finde på noget nyt. Derfor fælles ting. Kredsen vil lige undersøge omfanget af kroner, der skal bruges til annonce, og kan det gøres fornuftigt, ryger der en let-læs udgave af konflikten i lokale aviser. Ellers ligger den stadig med, at det også kan omdeles manuelt. Og forståelse for, at det er kredsen og ikke den enkelte skole endsige den enkelte lærer, der står for indholdet.

Dernest er der vores feriepenge. Kreds 44 vil lige nu ikke blæse sagen op, for de ligger faktisk i forhandlinger med Køge kommune om at de alligevel bliver udbetalt. Det er stort, for så bryder Køge kommune med KL og det gør de, hvis en anden kommune går med til det. Så de forhandlinger ligger Pernille og slås med. Vi vil ødelægge forhandlingerne, hvis vi gør noget lige nu, og lykkedes det vil det være stort. Hvis det ikke går sådan, vil vi fra kredsen råbe op.

Så er der fællesmøde på mandang klokken 9.02 i Bjerggade. Der vil blive lavet kaffe til os, og jeg tager engangskrus med, så vi er fri for at vaske op bagefter. Håber der er nogen, der tager kage eller andet med.

Med de bedste hilsner
Henning M

Lidt fra kredsen

Jeg klikker lige lidt ind på denne side, som jeg har fået af kredsen. Ved ikke om det er sendt til alle. Det kan jeg nemlig ikke se, så derfor klikker jeg det lige ind.
Hilsen
Henning

Forældreaktion mandag d 29 april. Der er en voksende landsdækkende forældreaktion igang, om at følge sine børn i skole mandag morgen som man plejer. Vi forsøger at mobiliserer forældrene i vores område og vi ser det som en klar styrke at dette initiativ kommer fra forældrene og ikke fra os. Vi ser det som en oplagt mulighed for at møde vores elever og forældre foran skolen mandag morgen, for at sige godmorgen til forældrene, hej til eleverne og i det hele taget være synlige. Vi forestiller os ikke uddeling af flyers osv. Blot en venlig tilkendegivelse af at vi savner vores elever og for at støtte op om forældrenes sag. Det må ikke virke som om vi forsøger at overtage deres aktion til noget fagpolitisk. Evt. et banner hvor der står "Kære elever. Vi savner jer! Kærlig Hilsen Lærerne" og lærere i hvide T-shirts. De forældre der kunne finde på at dukke op er jo allerede positive stemt overfor vores budskab om at konflikten bør stoppe med et fair indgreb. Der er en facebook gruppe hvor denne aktion hurtigt spreder sig "Lockouten slutter mandag d 29 april". Link: https://www.facebook.com/pages/L%C3%A6rerkreds-44-K%C3%B8ge-og-Stevns/505387976173690?ref=hl#!/groups/452267288183631/?fref=ts


De af vores kollegaer som samtidig er forældre på en skole kunne jo også passende sprede kendskabet til denne gruppes aktion.

tirsdag den 23. april 2013

Ang. morgenmad hos Ida Marie Larsen

I fredags var vi til morgenmad i Roskilde, eller vel sagtens Vor Frue, hos Ida. Der er stadig nogle, der endnu ikke har betalt hende, så jeg håber de sidste vil give hende 25 kroner.

Og husk lige at på torsdag er sidste dag med lån.

Hilsen Henning

mandag den 22. april 2013

Fra din kreds, men måske du har læst det.

Kære medlemmer i Lærerkreds 44
Vi sender vedhæftede ændringer, da vi i dag fra Hovedforeningen har fået opfordringer til nye aktiviteter. Det er foreningens vurdering, at vi står stærkt ved centralt-koordinerede aktiviteter. Foreningen har derfor foreslået, at fra og med tirsdag d. 23. april er tirsdage fællesaktionsdag, hvor kredsene opfordres til at deltage i det omfang, det er muligt. Torsdag indgår også, men her er der tale om inspiration.
Mandag d. 22. april kl. 19.00 – Lys over Køge Bugt
  • Fakkeltog fra Køge Torv til Dyrskuepladsen
  • Alle interesserede er inviteret
  • Vi mangler kager, så hvis du har lyst til at bage, vil vi være meget taknemmelige
Tirsdag d. 23. april – Fællesaktionsdag "Store Skrivedag"
  • Alle kredse opfordres til denne tirsdag at deltage i "Store skrivedag"
  • Medlemmer opfordres til at skrive og sende et postkort til en af følgende parter: Michael Ziegler, Bjarne Corydon, Christine Antorini, din lokale borgmester eller dit lokale folketingsmedlem
  • I Køge afholdes byrådsmøde d. 23. april kl. 17.00-19.00
  • Kredsstyrelsen ser byrådsmødet som en oplagt mulighed for at overbringe et postkort til borgmesteren eller alternativt skrive et, som kan afleveres i kommunens postkasse
  • På byrådsmødet i den mundtlige spørgetid er det ligeledes muligt ved fremmøde at stille byrådsmedlemmerne spørgsmål
  • Forældrehenvendelser virker meget stærkt på byrådsmedlemmerne, derfor må I meget gerne henvende jer og stille spørgsmål som forældre
  • Ideer til budskaber ved henvendelser:
  • En god løsning på konflikten skal tilgodese begge parter
  • Vi skal sikre 9.-10. klasserne deres afgangsprøver
  • Konflikten har store omkostninger for alle elever – både her og nu og for folkeskolens fremtid  
Onsdag d. 24. april kl. 15.30-17.00 – Fællesmøde i cafeen på Køge Handelsskole, Lyngvej 19
Kredsstyrelsen har fået mange opfordringer til at holde et fællesmøde for alle medlemmer. Lockouten er nu i gang på 4. uge, og der er opstået mange spørgsmål og udfordringer, som kredsstyrelsen vil søge at besvare. På baggrund af dette inviteres du til fællesmøde.
Det sene tidspunkt er valgt, så det også er muligt for ikke-lockoutede at deltage efter endt undervisning. Der serveres kun kaffe og te på mødet. Handelsskolens Cafe holder åbent fra 15.00-15.30, hvor der bl.a. er mulighed for at købe muffins og vand.
Fællesmødets overordnede målsætninger:
  • At samle os alle, så vi i fællesskab kan genfinde begejstringen til at kæmpe videre
  • At informere udsigterne for en løsning
  • At orientere om den fortsatte planlægning af aktiviteter centralt og lokalt
  • At besvare spørgsmål angående konfliktlån og -kontingent
Torsdag d. 24. april – Kommunalbestyrelsesmøde i Hårlev kl. 18.00
  • Kredsstyrelsen opfordrer alle medlemmer til at møde op på kommunalbestyrelsesmødet og overbringe et postkort til borgmesteren eller alternativt skrive et, som kan afleveres i kommunens postkasse
  • I den mundtlige spørgetid er det muligt ved fremmøde at stille byrådsmedlemmerne spørgsmål om lockouten.
  • Forældrehenvendelser virker meget stærkt på byrådsmedlemmerne, derfor må I meget gerne henvende jer og stille spørgsmål som forældre
  • Ideer til budskaber:
  • En god løsning på konflikten skal tilgodese begge parter
  • Vi skal sikre 9.-10. klasserne deres afgangsprøver
  • Konflikten har store omkostninger for alle elever – både her og nu og for folkeskolens fremtid
 De venligste hilsner og fortsat god kamp,
Kredsstyrelsen


Torsdag d. 24. april – Lockout-bandet spiller i Cafe O'Flanagans gård i Køge kl. 13.30-15.00
  • Fredagscafeen er rykket til Cafe O'Flanagans gård i Køge
  • Kom og hyg dig med dine kolleger
  • Familie og venner er velkomne

Lock-out-bandet har endnu flere svedige hits i ærmet

Kom på torsdag og skrål og klap med, når vi disker op med endnu flere uforglemmelige fortolkninger af klassikerne.
NU også med Otto Brandenburg...... Vi glæder os til at se jer i gården bag "Flannen"  fra kl 13.30.
Kærllig hilsen Eva

konfliktuge 4 og referat

Uge 4

Mandag den 22.4.

 

Tirsdag den 23.4.

 

Onsdag den 24.4.

 

Torsdag den 25.4.

Uge 5

Mandag den 29.4.

7.30-8.20 mødes vi i lyskrydset på Ringstedvej

7.30-8.20 mødes vi i lyskrydset på Ringstedvej

7.30-8.30 mødes vi i lyskrydset på Ringstedvej/ Københavnsvej

7.30-8.20 mødes vi i lyskrydset på Ringstedvej

7.30-8.20 mødes vi i lyskrydset på Ringstedvej

9.00 planlægning af ugen/ fagligt klubmøde

 

8.30-10.30 Ellemarkskolen repræsenteres ved seks kvinder og en omgang kager på Rådhusvagten

13.30-15.30 Konfliktbandet spiller i O´Flanigans gårdhave

9.00 planlægning af ugen/ fagligt klubmøde

19.00 Fakkeloptog fra Torvet til sydstranden

 

15.30-17.00 Stormøde på Handelsskolen v. Kreds 44

Dagsorden: status og fremtid. Mere herom.

 

 

 

Referat af dagens møde:

·         HUSK AT BETALE IDA 25 KR FOR INDTAGET MORGENMAD I FREDAGS!!

·         Konfliktlån: er nemt - når man kommer igennem. (Prøv igen.) Læs ALT - også det med småt og til sidst. Beløbet er fast 18.150 kr. - men behøves kun en smule, lånes alt og evt. overskydende kan sættes direkte tilbage på et givent kontonummer. Der opfordres også aktivt at melde nej tak til lånet - hvis man står i dén situation.

·         Vi planlagde ugen (se ovenstående skema) og

·         Vendte gode ideer:

o   Borgerbrevet: foreslåes redigeret og udsendes som annonce i Onsdags-, Lørdags- og evt. Søndagsavisen. HM tager dette videre til Kredsen. HL og YB kan kontaktes for redigering.

o   Tjenestemændene: vi savner Jer. Kom og hils på os to minutter om morgenen i krydset på Ringstedvej.

o   Ud-af-posen forslag: 

§  happening med pressedækning i Borgerservice: "Jeg har ikke fået mine feriepenge. Kan du hjælpe mig?" - kæde.

§  Opringning og ønske om at tale med ansvarlig - samme agenda som ovenstående.

§  Rådhusvagt - nu igen med kager (SG tovholder)

§  Gårdvagt på Torvedage med sjippetov, gadekridt m.v.

Sidst, men ikke mindst, blev der gasset lidt konfliktpsyke ud og af. Nogle er vrede, triste og trætte; nogle kan stå, men bør holde lidt fri… Nogle er udsatte, andre indebrændte. Alle gør hvad de kan. Vi er i samme båd.

Pas godt på Jeres selv.

søndag den 21. april 2013

Fællesmøde

Der er fællesmøde for alle lærere på Køge Handelsskole på onsdag kl.15.30.

Planlægning af uge 4

Kære alle.
 
Der er den sædvanlige, frivillige samling ved krydset mandag morgen 7.30-8.20.
 
Vi mødes alle kl. 9.00 i Konfliktbutikken - i mødelokalet på 1.:
Dagsorden: valg af et stk. ref./blogger og et stk. ordstyrer, planlægning vi resten af ugen og evt. 
 
Mvh Yael B.

torsdag den 18. april 2013

Sidste nyt fra din TR

Hej alle!

Allerførst mange tak for både mødet i Bjerggade og vores frokostarrangement hos Michael. Det var hyggeligt.

Og så til de sidste informatnioner.
1: Der bliver ikke udbetalt feriepenge denne månede. Vi talte om det i Bjerggade, og jeg sagde nok så frejdigt, at det intet med vores konflikt at gøre, og det har det heller ikke. Dog har KL bestemt, at de ikke bliver udbetalt før konflikten er overstået. Det er for at lægge pres. Hvis vi får pengene til næste udbetaling vil vi med lånet jo ikke kunne mærke, vi fik mindre udbetalt. Altså underlader de. DLF ser det som en klar overskridelse af loven, men KL har faktisk fortolkningsretten indtil den har været i faglig ret. Det er den anmeldt til, men det varer et stykke tid, før de kommer med en afgørelse. Ergo får vi dem ikke. Og som nævnt, så er det for at presse os endnu mere.

2: Ang. lån skal de ansøges inden 25. april hvis de skal nås at blive udbetalt inden den første. Ved ansøgning derefter bliver det først til næste månede.

3: Alle får lån - næsten. Der har været tvivl, hvis man nu var i RKI. Da det er foreningens penge har man nu fået grønt lys til ikke at kreditvurdere medlemmerne. Der er dog lige en gruppe. Hvis man er gået personligt konkurs, så er det i følge lovgivningen forbudt at optage lån. Man kan derfor ikke få et lån. Skulle nogen have fået denne dom, så skal man henvende sig til sin TR og så får man en anden form for hjælp.

4: Vi er i Roskilde i morgen. Man har jo givet Ida besked. Skulle nogen mangle kørelejlighed, så kontakt mig eller Yael. Vi har plads til en enkelt til.

5: Vi har i kredsen aftalt, at vi holder lidt igen med dette borgerbrev/forældrebrev, da der var stor skepsis om dette. Der bliver arbejdet på et andet koncept, måske i form af annoncer eller flyers.

6: Jeg vil holde endnu et faglig klub møde næste uge. Jeg informerer herigennem.

7: Der er aftalt følgende fælles arrangementer. Der kan komme flere til,.
Fredag d. 19. april - Bolle-bagningskonkurrence og fællesspisning

- Vi mødes kl. 9.00 i Konflikt-butikken og spiser morgenmad sammen
- Medbring hjemmebagte boller og vind biografbilleter
- Kredsstyrelsen har indkøbt smør og pålæg.
- Medbring venligst service til egen brug

Fredag d. 19. april - Demonstration på Stænder Torvet i Roskilde kl. 12.00

- Fælles transport med bus fra Konflikt-butikken kl. 10.30.
- Flere talere b.la Anders Bondo
- Musikalsk indslag ved Lockout-Kings samt Peter & De andre kopier

Mandag d. 22. april - Fakkeloptog fra Køge Torv kl. 19.00

- Det er muligt at støde til på Lystbådehavnen/Nordstranden kl. 20.00
- Egen familie, elever og forældre er inviteret
- Hele kystlinjen vil blive lyst op, da kredse på Østkysten vil lave samme aktion som vi
- Fælles fakkeloptog fra Køge Torv til Lystbådehavnen i Køge
- Tale ved en forælderrepræsentant
- Vand og øl kan købes til en billig penge
- Der vil være kage til børn og barnlige sjæle

Kredsstyrelsen mangler frivillige til at bage kage til arrangementet og til at sælge ØL og vand. Kontakt venligst Heine på Hera@dlf.org

Onsdag d. 24. april - "Vinke-aktion"

- Vær synlige og vink til trafikanter på de større veje kl. 7.30-8.30
- Lærerkredsene langs Gammel Køge Landevej gør aktionen samtidig

Torsdag d. 25. april - Konflikt-butikkens Lockout-band spiller op

- Bandet spiller nye og gamle numre i Cafe O' Flanagans' gård kl. 13.30-15.00
- Fredagscafeen er rykket til "flanen". "Flanen ligger på gågaden lige over for Køge kirke. Kom og nyd solen og hinandens dejlige selskab til tonerne af vores Lockout-band
- Elever og forældre er også inviteret til denne aktivitet

Mange hilsner
Henning M.V



Musikgruppen på tværs af skoler er meget aktiv. Deltagerne hygger sig, og gruppen giver mulighed for at mødes om en fælles interesse.
Kredsstyrelsen vil meget gerne koordinere flere grupper på tværs af skolerne.

onsdag den 17. april 2013

Torsdagsfrokost 2...

Bare lige...

Husk bestik og service mv.
Tag gerne børn med, tror selv jeg har et par stykker der løber og leger.
Mere følger sikkert...;-)

tirsdag den 16. april 2013

Billeder fra tirsdagens aktion ved KØS

 

The coninuing story.......

Jeg vil lige skrive, at det fortsat er hos Michael på torsdag, men for din egen sikkerhedsskyld, så hold øje med denne side lige til torsdag formiddag. Det kan ændre sig.

Nå, men det er jo hos ham, og jeg håber der kommer rigtig mange, for vi trænger til at være sammen og hygge os. Der står ikke noget om at melde tilbage, men MT må lige melde ud, hvis han vil have et ca. tal. Han skulle have konfliktramte stole og borde nok.

Jeg vil også minde om fredag. Der er morgenmad hos Ida klokken 9.00. Husk at tilmelde jer, og gerne så hurtigt I ved I kommer. Det handler jo også om planlægning fra hendes side. Tag en mønt med til hende, for hun skal jo ikke bekoste det hele selv. Tror hun melder ud, hvad det koster hende, ikke Ida?

Desværre viste dig sig, at rygtet om regeringsindgrevet i første omgang er en and. Men det må da snart komme.

Hilsen Henning

omdeling af forældrebrev

Vi har lige fået skabelon til et forældrebrev i vores mail fra kredsen. Jeg ,det er en rigtig god idé og nødvendigt
 at omdele brevet. Hvordan passer det i tidsplanen? Helst en af de nærmeste dage, står der!
Vivi

mandag den 15. april 2013

Morgenmad fredag inden demo i Roskilde

Fredag er der morgenmad hos mig kl 9 på Øvejen 5 i Vor Frue (4000 Roskilde) inden demoen i Roskilde kl 12.
Jeg vil meget gerne have nogenlunde styr på hvor mange vi bliver mht. mad og stole. Så hvis du har lyst til at komme så smid mig lige en SMS inden torsdag på 31 43 26 48 eller en kommentar på det her indlæg

Hilsen Ida

Torsdagsfrokost

Torsdag d. 18/4 er der fælles frokost mv hos MT, Ibsensvej 5 i Køge.

Det sker kl. 11.00 efter fællesmøde i kredsen.

1. omgang er på husets regning altså øl, vand eller vin. Resten må I selv sørge for.

Skal der tændes op i grillen?

Vejret skulle blive tørt og omkring 15 grader...

Mere? Tror jeg ikke... Vi ses

MT

Billeder fra mødet i butikken